Hvordan skal man bære sig ad, når cykelstierne skal udvides, trafiksikkerheden forbedres og kabler nedgraves? Der er ikke alle, der er klar over det, men svaret på alle tre spørgsmål er styret underboring – nærmere bestemt no dig, der er en metode, der faktisk løser mange problematikker omkring op, ud og nedgravning. Metoden er desuden skånsom for både miljøet, men i særdeleshed også for både den kollektive og private trafik.
No dig er fremtidens teknologi
No dig metoden er et produkt af, at man hele tiden bliver klogere inden for branchen og derfor også får mulighed for at udvikle nye og smartere metoder til at bevare eksempelvis fortovsbelægning. Styret underboring af derfor også en meget anvendt metode i eksempelvis bymiljøer, da der her kan være store udfordringer forbundet med at skulle grave fortove og lignende op. Både i forhold til de omkostninger, der er forbundet med at skulle grave al belægning op og bagefter lægge det forfra igen er no dig en tidsbesparende løsning. Og som bekendt er tid jo penge, hvorfor man kan være sikker på, at styret underboring er kommet for at blive.
Før i tiden var man tvunget til at grave al belægning, jord og des lige op, for kun på denne måde kunne man foretage nedgravning af kabler, kloakarbejde og lignende. Det er heldigvis fortid i dag, for med viden og oplysning følger også udvikling. Og udvikling må man bestemt mene, at der har været inden for dette felt, hvor altså man konstant er på udkig efter nye metoder, der kan forbedre vilkårene – enten for medarbejderne eller for miljøet.
Naturen og no dig går hånd i hånd
Et væsentligt parameter omkring omtalte metode er bestemt også at den er mere skånsom over naturen. Det skyldes jo logisk nok, at man kun foretager en miniman del af det arbejde man før gjorde i forbindelse med udgravninger. Her er det særligt forskellen på at have gravkøer, store maskiner og lignende kørende i lang tid for eksempelvis at anlægge en ny cykelsti eller grave ud til fiberkabler. Mange mennesker især i byen har de senere år oplevet at have fået forbedret både deres TV og net-forbindelse. Det skyldes blandt andet at man er begyndt at benytte fiberkabler. Men disse kabler skal lægges ned i jorden og med den slags opgaver følger anlægsarbejde.
Netop her kommer styret underboring ind i billedet, da metoden er skånsom for miljøet og derfor også bliver mere og mere populær.
Et andet væsentligt parameter er, at det er en skånsom måde at foretage ændringer i bymiljøer. Normalvis påvirker det rigtig mange mennesker, hvis der skal laves vejarbejde på større strækninger. Her er det igen en kæmpe fordel, at man har adgang til metoder, der medfører så få gener som overhovedet muligt for trafik, cykelforhold og folk på gåben. Dels fordi alle kender til de udfordringer den kollektive trafik så godt som altid udsættes for i forbindelse med de større anlægsprojekter, der omfatter vejarbejde.