Beskyt dine værdier i et brandskab

sikkert brandskab

Et brandskab er et skab, der er brandsikkert. Det betyder, at du kan beskytte dine vigtigste og mest dyrebare ejendele, hvis uheldet skulle være ude. For at et brandskab kan godkendes, skal det kontrolleres ved en test. Her fastslås brandsikkerheden ud fra, hvor mange minutter skabet er i stand til at beskytte bestemte ejendele. Selvom brandskabet ikke tager skade ved en sådan test, er det sandsynligt, at for eksempel dokumenter selv antænder inde i brandskabet ved visse temperaturer. Det er derfor vigtigt, at skabene testet, så du kan være sikker på, at dine værdier er beskyttet bedst muligt.

Værd at vide om brand

Mere end halvdelen af alle brande opstår mellem klokken 08.00 og 20.00, og røgen fra en brand er i stand til at fylde dit hjem på under fem minutter. Røgen er livsfarlig, og det er derfor vigtigt, at du hurtigst muligt forlader den brændende bygning uden at gå i panik. Det er ikke tilrådeligt, at du forsøger at redde dine ejendele, hvis der er en ukontrolleret brand, og det er heller ikke sandsynligt, at dette overhovedet er muligt. Derfor er det også en god idé, hvis du på forhånd har sikret dig, at dine værdier er beskyttet. Den nemmeste måde at beskytte sine værdier på i tilfælde af brand er ved at bevare værdierne i et brandskab. Det er selvfølgelig aldrig sjovt at miste noget som helst ved en brand, men de fleste mennesker har alligevel nogle ting, der har særlig stor værdi for dem. Hvert år opstår der cirka 5.400 boligbrande, og det tal tæller både etageboliger og enfamiliehuse. Selvom du synes, du er forsigtig med stearinlys, madlavning og cigaretter, så kan en brand for eksempel også opstå på grund af fejl i elinstallationerne. Du kan derfor aldrig vide dig fuldstændig sikker på, at det ikke en dag er dit hus, der brænder.

Værd at vide om brandskabe

Brandskabe bruges ofte af virksomheder, men også mange privatpersoner vælger at investere i et sådant skab. Brandskabe fås i mange forskellige størrelser. Du kan vælge et meget lille og diskret skab, eller du kan vælge et, der er stort som et klædeskab alt efter, hvad og hvor meget du ønsker at beskytte i tilfælde af brand. Skabene fås også i mange forskellige farver og designs, hvilket betyder, at du har god mulighed for at finde et, der lige netop passer ind i dit hjem. Mange vælger at opbevare vigtige dokumenter og uerstattelige billeder i deres brandskab. Brandskabe fås også med kodelås, hvilket betyder, at det også kan sikre dig mod tyveri. Med et brandskab kan du føle dig mere tryg. Skulle der opstå en brand, behøver du nemlig ikke at gå i panik ved tanken om, at du mister alle dine familiebilleder og vigtige dokumenter. I stedet kan du fokusere på at redde dig selv og din familie ud af den brændende bolig på en god og sikker måde.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *